Det er svært at være rask søster eller bror til et barn, der har Spielmeyer-Vogt. Raske søskende bliver ofte sat i skyggen af den syge. Det syge barn kræver meget opmærksomhed, og forældrenes bekymring og omsorg skaber et stærkt og unikt bånd til det sygdomsramte barn. Derfor er der ikke nødvendigvis kræfter og overskud til at give de raske børn den fornødne opmærksomhed, som de selvfølgelig fortjener og har brug for. Det er ikke engang sikkert, at forældrene overhovedet er opmærksomme på, at de raske børn lider under den manglende kontakt.
Tidlig modenhed
Der kan opstå jalousi mellem søskende og direkte udviklingsskader på de raske børn. De bliver påvirkede af situationen, men tilpasser sig ofte på forskellige måder. Det er almindeligt, at de i tidlig alder opnår stor selvstændighed og modenhed, men denne ’tvangsmodning’ er ikke nødvendigvis en fordel. Det er vigtigt, at børnene ind imellem er sammen med forældrene uden det sygdomsramte barn, så der er mulighed for at opretholde og udvikle forholdet mellem forældrene og de raske børn.
De raske søskende må ikke føle, at de skal være stærke og velfungerende før, at der er plads til dem i familien. De skal selvfølgelig have lov til at være hele mennesker og føle, at det er tilladt at være skrøbelig og til tider svag, og kunne give udtryk for deres sorg og frustrationer. Deres personlige behov skal i det hele taget tilgodeses, og de skal yderligere motiveres og stimuleres i at være sammen med kammeraterne. De må ikke – som familien ofte gør det – distancere sig fra omgivelserne.
Det er vigtigt at gøre sig tanker om, hvordan man vil informere de raske søskende om den sygdom, der har ramt deres søster eller bror. Hvordan man skal gøre det, afhænger selvfølgelig af den enkelte families forhold og de raske børns alder. Men det er vigtigt at de andre søskende bliver informeret og ikke for sent, da det er deres eneste mulighed for at forstå det ændrede familiemønster, og dermed kunne forholde sig til det.