Det historiske

Spielmeyer-Vogt sygdommen har fået sit navn efter to tyske forskere, Spielmeyer og Vogt, der beskrev sygdommen i 1906.
I Norge blev sygdommen allerede beskrevet i 1826 af den norske læge O. Stengel fra Rørås Kobberværk, som oplevede, at fire søskende havde en sygdom med samme mærkelige forløb. Derfor kan man i Norge støde på navnet Stengel-Vogts sygdom. Sygdommen benævnes under forskellige andre navne heriblandt Batten og Sjøgren.
Den internationale betegnelse af sygdommen er Neuronal Ceroid Lipofuscinose. Læs mere om Neuronal Ceroid Lipofuscinose i afsnittet ’beslægtede sygdomme’.