Spielmeyer-Vogt nedarves efter en såkaldt vigende arvegang. Det betyder, at forældrene er raske, men bærer arveanlægget for sygdommen skjult. Mennesket har to arveanlæg for hver medfødt egenskab. Vi har nedarvet det ene fra moderen og det andet fra faderen. Der skal to defekte gener til, før sygdommen bryder ud. Begge forældre har altså givet ét sygdomsgen videre til barnet.

I Danmark bærer omkring én ud af 125 mennesker sygdomsgenet for Spielmeyer-Vogt. Det lyder umiddelbart af meget, men risikoen for, at to mennesker med sygdomsgenet vil møde hinanden og få et barn med sygdommen, er alligevel kun én ud af 62.500. Har parret ét barn med sygdommen, er risikoen for, at næste barn også får sygdommen én ud af fire. Der er 50% chance for, at et efterfølgende barn bliver raskt, men fortsat bærer genet skjult ligesom forældrene, og der er 25% chance for, at barnet er raskt, og end ikke bærer sygdomsgenet.

Figuren til højre er en illustration af, hvordan arveanlæggene kan udarte sig.

1. To sygdomsanlæg – barnet bliver sygt.
2. Et sygdomsanlæg og et raskt anlæg – barnet er raskt, men kan give sygdomsanlægget videre som forældrene.
3. To raske anlæg – barnet er raskt og fri for sygdomsgenet.