Kommunikation
I denne fase er nyindlæring stoppet og barnet mister gradvist de færdigheder, som det allerede har indlært. Der kan være perioder, hvor barnets tilstand virker stabil for så at blive efterfulgt af tilbageskridt. Talen forringes gradvist. Sætningerne bliver kortere, ordvalget mere simpelt og talehastigheden bliver stærkt forøget. Barnet taler ofte uafbrudt, og gentagelserne bliver hyppigere. Barnet er nu totalt afhængig af kendte personer for overhovedet at kunne kommunikere, og har formodentlig stadig et velfungerende indre sprog, men ikke er i stand til at formidle tanker og følelser videre.

Motorikken
Samtidig øges de motoriske vanskeligheder. Barnets gang bliver usikker og foregår stadig længere nede i knæene. Pludselige fald bliver en del af hverdagen. Legetøj og lignende, som barnet tidligere kunne bruge uden besvær, falder til gulvet, når hænderne ikke længere modtager tydelige instrukser fra hjernen. Blodcirkulationen bliver forringet, hvilket giver kolde ben og fødder. Varme fodbade før sengetid kan være rart for barnet.

Hallucinationer
I denne fase begynder de fleste børn at få voldsomme hallucinationer. Hvorfor det sker ved vi ikke med sikkerhed, men for barnet er de meget realistiske, og derfor skal omgivelserne gøre en aktiv indsats for at befri barnet for den medfølgende angst. Det er vigtigt at vide, at psykofarmaka kun hjælper symptomerne. Det skal altid følges op af en pædagogisk og psykologisk indsats.

Frustrationerne i barnets tilværelse øges tankerne og spørgsmålene om, hvorfor tingene er som de er. Det er nødvendigt hele tiden at tage hensyn for at beskytte barnet mod bare en brøkdel af de nederlag, som sygdommen medfører.